Kontakt
Thomas Schiermacher
Telefon: +45 51 23 84 32
2025 blev karakteriseret ved stigende priser på tværs af alle boligtyper. Men en gruppe skiller sig særlig ud.
Det blev ejerlejlighederne i hovedstadsområdet, der trak overskrifterne i 2025. Og ved årets udgang viser de seneste opgørelser fra Boligsiden.dk, at det er med tocifrede vækstrater. Det øvrige marked for villaer og sommerhuse viste sig at være robust.
Prisudviklingen i 2025 har været præget af en opadgående tendens. De gennemsnitlige salgspriser for både huse, lejligheder og sommerhuse var ved årets slutning betydeligt højere, end ved indgangen. Mest markant er udviklingen for ejerlejligheder, som på landsplan steg med 15,3 pct. i løbet af 2025.
Det betød, at kvadratmeterprisen ved udgangen af året i gennemsnit lå på 42.568 kr.
Boligsidens tal peger på en geografisk polarisering, hvor især hovedstadsområdet fungerer som lokomotiv. I Københavns Kommune steg lejlighedspriserne med hele 23,3 pct., hvilket betyder, at en gennemsnitlig lejlighed på 80 kvadratmeter er steget med ca. 1 mio. kr. i værdi på blot 12 måneder.
Til sammenligning steg priserne på ejerlejligheder i Aarhus med 10,2 pct. Selvom væksten i Smilets by er lavere end i København, er der stadig tale om store stigninger i landets næststørste by.
For villaer og rækkehuse var stigningen i pris mere beskeden. Landsgennemsnittet endte på 7,5 pct. på, så kvadratmeterprisen i december landede på 18.961 kr.
Det mest bemærkelsesværdige udviklingen på markedet for villaer og rækkehuse var fraværet af de traditionelle sæsonudsving. Den normale opbremsning prisudvikling og antal af handler i vintermånederne , har ikke vist sig.
Igen er tendensen mest udpræget i kommunerne omkring København. Beregninger viser, at, at et standardhus på 140 kvadratmeter er steget med minimum en halv million kroner i 18 sjællandske kommuner, mens to kommuner endda har oplevet stigninger på over en million kroner.
Sommerhusmarkedet sluttede året med en samlet prisfremgang på 7,0 pct. Prisstigningerne var størst i begyndelsen af årets første halvdel. Siden sommeren har priserne ligget stabilt omkring 24.300 kr. pr. kvadratmeter på landsplan.
Især Region Sjælland har skilt sig ud med en årlig prisstigning på 11,5 pct. I den modsatte ende er skalaen ligger Region Midtjylland. Her er stigningen mere beskedne 1,5 pct.
Det kan være fordi efterspørgslen på fritidsboliger i 2025 er koncentreret mest omkring kystnære områder.
Historisk er 2025 et af de stærkeste år for boligpriserne i over et årti. Den generelle optimisme og en høj efterspørgsel har overtrumfet de økonomiske usikkerhedsmomenter, der kunne have spillet ind, såsom frygt for rentestigninger, sikkerhedsmæssig ustabilitet og konflikter flere steder i verden og lignende.
|
Boligtype |
Salgspris (kr. pr. kvm.) |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Villaer/rækkehuse |
18.961 |
0,3 % |
7,5 % |
|
Ejerlejligheder |
42.568 |
1,6 % |
15,3 % |
|
Sommerhuse |
24.373 |
-0,4 % |
7,0 % |
Kilde: Boligsidens Markedsindeks
|
År |
Villaer og rækkehuse |
Ejerlejligheder |
Sommerhuse |
|
2012 |
-0,6 % |
7,8 % |
-5,1 % |
|
2013 |
1,3 % |
7,7 % |
1,6 % |
|
2014 |
2,4 % |
2,0 % |
1,1 % |
|
2015 |
8,3 % |
11,3 % |
1,4 % |
|
2016 |
4,1 % |
7,7 % |
5,7 % |
|
2017 |
4,1 % |
9,7 % |
5,4 % |
|
2018 |
3,3 % |
2,1 % |
1,0 % |
|
2019 |
4,3 % |
3,2 % |
7,5 % |
|
2020 |
7,0 % |
10,2 % |
12,8 % |
|
2021 |
10,9 % |
8,3 % |
16,7 % |
|
2022 |
-6,5 % |
-6,4 % |
1,2 % |
|
2023 |
3,5 % |
6,8 % |
3,8 % |
|
2024 |
5,1 % |
7,0 % |
-0,3 % |
|
2025 |
7,5 % |
15,3 % |
7,0 % |
Kilde: Boligsidens Markedsindeks
Telefon: +45 51 23 84 32