Fra streger på et kort til jord under neglene: Kan Grøn Trepart holde til virkeligheden?

Fra streger på et kort til jord under neglene: Kan Grøn Trepart holde til virkeligheden?

Planerne er lagt. 23 lokale treparter har tegnet fremtidens landskab med grønne ambitioner. Nu begynder den svære del: At gøre dem til virkelighed. Forskningen peger på løsninger, men også advarsler.

Det er januar, og kulden ligger som et låg over Lemvig. Inde i mødelokalet damper kaffekopperne, mens kort med farvede streger ligger spredt ud over bordet. Kommunale medarbejdere, lodsejere og naturfolk bøjer sig over dem. Grøn Trepart har sat dem sammen for at tegne fremtidens landskab: Lavbundsjorde skal udtages, skove skal rejse sig, og naturen skal have plads. Men hvordan gør man det uden at knække landbruget, og uden at knække tilliden?

Fra plan til praksis

Grøn Trepart blev lanceret som et historisk samarbejde mellem landbruget, naturorganisationer og kommunerne. Ambitionen er klar: Omlægge arealer, reducere kvælstofudledning, binde kulstof og skabe mere natur.

Efter et år er planerne klar. 23 lokale treparter har afleveret deres bud på, hvordan Danmark skal se ud. Men nu begynder den svære del: Implementeringen.

“2026 bliver virkelighedstesten,” sagde Morten Graversgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet på Plantekongressen, der løb af stablen d. 7.- 8. januar i Herning. “2025 handlede om processer og relationer. Nu handler det om lodsejere, reguleringsinstrumenter og økonomi. Det ved vi ikke kun fra vores egne observationer, men fra den første samlede evaluering af trepartssamarbejdet, som bygger på spørgeskemaer og interviews med deltagere og kommunale facilitatorer. Evalueringen viser, at der er opbygget tillid, men den er skrøbelig og personbåret, og derfor bliver implementeringen i 2026 den egentlige stresstest.”

Robusthed er nøglen

Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet og Københavns Universitet følger udviklingen tæt gennem Transform-projektet, der skal understøtte Grøn Trepart med viden og beslutningsstøtte.

Professor Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi kalder robusthed det afgørende ord:
“En robust omlægningsplan er ikke bare en plan, der ser flot ud på papiret. Den skal kunne overleve politiske skift, økonomiske chok og klimaforandringer, og samtidig levere på både klima, natur og landbrug.” Det fortalte han og professor Henrik Vejre fra Københavns Universitet om i deres oplæg på årets Plantekongres. 

Robusthed handler om:

• Fleksibilitet: Planer skal kunne justeres, når rammevilkår ændrer sig.
• Multifunktionalitet: Projekter skal levere på flere dagsordener: kvælstof, kulstof, biodiversitet, ikke kun én; og samtidig med, at der skabes rum til en bæredygtig udvikling af landbruget.
• Opbakning: Både politisk og folkelig. Lodsejerinddragelse er central, men bred borgerdialog mangler.
• Finansiering: Ordninger skal være mere fleksible, så gode projekter ikke falder på tekniske detaljer.

Transform-projektet udvikler modeller, der kan vise, hvor omlægning giver størst effekt, og hvordan man kan kombinere landbrugsproduktion med natur og klimaindsats.

Hvorfor betyder det noget?

Hvis omlægningen lykkes, kan Danmark tage et historisk skridt mod at opfylde både klimalovens mål og EU’s vandmiljø- og biodiversitetskrav. Hvis den fejler, risikerer vi ikke bare at miste tid, men også tillid.

“Treparten var en nødvendig forudsætning, men den er ikke tilstrækkelig alene,” understregede Morten Graversgaard. “Nu skal vi have kapacitet, frivillighed og klare rammer, ellers går vi i stå.”

Stemmer fra praksis

Kommunerne står med en kæmpe opgave. Som projektmedarbejder Emil Grøn fra Lemvig Kommune sagde på kongressen:

"Vi har haft travlt med at tegne streger på kortet. Nu skal vi ud og drikke kaffe med lodsejerne, og få projekterne til at leve.”

Fra fingerplan til fremtidens landskab

Robusthed er ikke et statisk begreb. Det er evnen til at tilpasse sig uden at miste retning. Hvis Grøn Trepart skal lykkes, skal vi kombinere viden, dialog og fleksible løsninger. Og måske, som Henrik Vejre sagde med et glimt i øjet, lære af fingerplanen fra 1947:

“Den har overlevet i 80 år, fordi den var gennemtænkt og havde opbakning. Det er den slags robusthed, vi skal stræbe efter.”

For yderligere information: 

Morten Graversgaard, lektor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf. nr. 25645560 

Tommy Dalgaard, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.nr. 20706132

Henrik Vejre, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Rumlig forandring og planlægning, Københavns Universitet. Tlf. nr. 20621015 

Camilla Brodam Galacho, Kommunikationsrådgiver, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tel.: 93522136